Alle undersøgelser peger på, at der er høj risiko for, at du vil blive stresset under fertilitetsbehandlingen. Du vil opleve en følelsesmæssig rutchebane – særligt hvis du er i fertilitetsbehandling gennem længere tid – der er meget ulig andre psykiske belastninger, du har mødt i dit liv.
Stress, angst og depression under fertilitetsbehandlingen
Stress under fertilitetsbehandling er normalt. Langt de fleste oplever stress, når de er i fertilitetsbehandling. Det er faktisk så stressede, at det gennemsnitlige stressniveau hos kvinder i fertilitetsbehandling er sammenligneligt med det stressniveau, som kvinder med alvorlige medicinske sygdomme, som kræft og hjertelidelser, oplever.1
Der er efterhånden foretaget mange undersøgelser af de psykiske konsekvenser af at være i fertilitetsbehandling. Der tegner sig et tydeligt billede af, at infertilitet og fertilitetsbehandling både øger risikoen for angst og depression og giver nedsat livskvalitet.2
Kvinder bliver generelt mere stressede end mænd af at være i fertilitetsbehandling, men mænd reagerer også psykisk, særligt efter forsøg der ikke resulterer i graviditet. Det estimeres, at 25% af kvinder, der lider af infertilitet, har angst, mens 28% har symptomer på en depression.3,4
Den følelsesmæssige rutchebane: Håb, angst og sorg
Generelt finder forskningen, at håbet og troen på, at det vil lykkedes, er størst i begyndelsen af behandlingsforløbet. Man har spurgt par i fertilitetsbehandling, hvad de vurderer deres chance for at blive gravide, og der er en tendens til, at parrene i begyndelsen overvurderer deres chance for at blive gravide. Efter en eller flere runder, der ikke resulterer i en graviditet, daler håbet. For nogle bliver det svært at holde fast i, at der overhovedet er et håb, selv når lægerne fortsat tror på, at det kan lykkes.
De tidspunkter i et IVF-forløb, hvor uroen og angstniveauet generelt er højest, er op til ægudtagning og før testdag.5 Det kan være svært at holde ud at skulle vente på et svar på, om man er blevet gravid. Man håber, at det lykkes at blive gravid denne gang, og samtidigt frygter man, at det ikke vil lykkes. Nogle kvinder oplever, at håbet er højest umiddelbart efter ægoplægningen. Håbet daler derefter, når testdagen nærmer sigm og angsten for et negativt svar tager mere over.
Når et IUI- eller IVF-forsøg ikke lykkes, rammer skuffelsen og sorgen.6 Jo flere forsøg, man skal igennem, der ikke lykkes, jo større dyk. Det er altså ikke noget, man vænner sig til med tiden. Ofte vil flere mislykkede forsøg også betyde, at der er færre forsøg tilbage.
Mange oplever, at sorgen over et mislykket forsøg, letter, når de går i gang med en ny runde af behandling. Det kan gøre det svært at holde pauser i behandlingen, både når det er pauser, man er tvunget til at tage, og når det er frivillige pauser i behandlingen.
Fertilitetsbehandlingen bliver over tid en rutchebane fra håb og angst til sorg og håbløshed.
Svært at holde ud at blive i fertilitetsbehandlingen
Det er stressende at være i fertilitetsbehandling, og de følelsesmæssige reaktioner, der følger med behandlingen, kan være overvældende og svære at håndtere. For nogle bliver det så stressende og uudholdeligt at være i, at de vælger at afslutte fertilitetsbehandlingen, før alle behandlingsmuligheder er afprøvet. Selv i lande, hvor fertilitetsbehandlingen tilbydes i det offentlige sundhedssystem, stopper op mod halvdelen af dem, der er i fertilitetsbehandling, med behandlingen, før de har brugt alle forsøg.7 At være i fertilitetsbehandling bliver for meget for rigtigt mange.